Karriererådgivning

Er du på jobjagt – ufrivilligt eller selvvalgt?

Uanset om du frivilligt er gået på jagt efter nye udfordringer eller om du er blevet bedt om det, så står du som jobsøgende foran en betydningsfuld opgave.

Måske er du stadig i job men har brug for sparring på og gode råd i forhold til mulige veje at gå. Måske ender du med at blive i dit job, men så skal du vide, hvorfor. Det er tid til bevidste valg.

Jeg hjælper dig med at:

  • blive klogere på, hvor du har dine styrker, fagligt og personligt
    formulere dine kompetencer skarpt i dit CV: det skal matche det, du kan og vil
  • undersøge de forventninger, du har til det næste job – og omforme det til jobmål
  • finde ud af, hvordan dit ønskejob kunne se ud
    være bevidst om måden du sælger dig selv på – både før og under jobsamtalen

Når man står midt i en forandring i sit jobliv, kan det være svært at være rationel. Jeg hjælper dig med at holde hovedet koldt.

Karriere – er det ikke sådan noget ledere gør?

Karriere betyder ‘vej’ og er traditionelt blevet brugt om bevægelsen op ad den arbejdsmæssige rangstige. Min betragtning er mere bred og handler om mere end øget ansvar, højere løn og mere ledelse.

Begrebet bruger jeg derfor om veje at gå jobmæssigt: også horisontalt eller specialist-vejen. Det handler om at foretage bevidste valg om hvor vi vil hen i vores arbejdsliv.

Karriererådgivning

Hjælp på hele vejen mod dit drømmejob

Vil du vide mere eller har du spørgsmål?

Ring på: +45 5131 9050

Skriv til: Susanne@lonborg-hr.dk