Tilfældig karrierevej. Er det dumt?

feb 1, 2021

Mange af os startede vores karrierer et lidt tilfældigt sted. Nogen kendte nogen der manglede én…
Du havde flair for noget, og nogen sagde:
“Hey! Det her job er lige dig! Du skal da være ________!” [den titel, de fortalte dig].
Og fordi du netop var god til lige dén ting, så tog det ene step det andet. Din karriere tog fart med netop dét udgangspunkt. Måske blev du så god til at gribe chancer og tage udfordringer op, måske tilpasse dig skiftende chefer, at du glemte at stoppe op og tænke over, hvad der gør dig virkelig glad. Altså VIRKELIG glad, som når du glemmer tid & sted, glæder dig til hver arbejdsdag. Hvor passionen driver værket.
  

Ved du hvad?

Ja, du ved godt hvad (- så det var et retorisk spørgsmål): det, at være god til noget betyder ikke nødvendigvis at du nyder det.
  
Trænger du ikke til at ryste posen? For det er så forbasket let at blive i et job, du er mellemtilfreds i. Du ved trods alt hvad du har… Men hvis ikke du af og til stopper op, tager temperaturen på, om du stadig brænder for dit job og din karrierevej – kan du ende du som mellemtilfreds. Eller måske endda i mistrivsel.
 
Undersøgelser viser, at det i høj grad er følelser og ikke fornuften der præger vores uddannelsesvalg. I en af undersøgelserne sås det, at over en tredjedel vælger sin uddannelsesvej efter det, de har lyst til. Hvilket giver mening, for det er nok klogt at have netop denne parameter med i sit studievalg, da den afgjort spiller en rolle for om man bliver glad for sin uddannelse og derfor fudfører den – samt får lyst til at have dette fundament for sine fremtidige karrierevalg.
 
Men hvad så, hvis du ikke aner, hvad du vil? Hvis du ikke vidste det da du skulle vælge uddannelse – og faktisk stadig er i tvivl? Hvis du i dit stille sind kan misunde dem, der levede dengang, hvor man blev murer som sin far og der stort set ikke var andre muligheder. Dengang, hvor der ikke var pres på for at man skulle ‘blive til noget’.
 
Hvis du er ‘en af dem’, der aldrig helt har vidst, hvad du ville være, når du blev stor – og faktisk stadig ville være i tvivl om, hvad du skulle svare, hvis du i dag fik spørgsmålet, er tiden måske kommet til et eftersyn. På trods af at du måske har været på jobmarkedet flere år: måske endda klaret det ganske fint og været ganske tilfreds. Både i andres – og forhåbentlig dine øjne💚
  

Prinsesse. Eller præsident.

Det vakte ubetinget kærlig respons fra vores forældre, selv når vi som børn svarede noget mere eller mindre urealistisk på spørgsmålet om, hvad vi gerne ville være når vi blev store. Vi kunne svare helt uden forventninger og bare ud fra vores egne drømme.
 
I takt med at vi så netop blev store, mærkede vi forventningerne om at svarene måtte være mere realistisk. Der lå et uudtalt krav om netop det, og det var ikke sikkert, familiemedlemmer blev ved at godtage svar som: “Det ved jeg ikke helt endnu”.
 
Det er altså ikke mærkværdigt, at vores jobidentitet fylder så meget – den tegner os i mødet med folk, vi træffer første gang.
Der er så mange valgmuligheder – virker det til.
Vi kan blive, hvad vi vil – får vi at vide.
Og bliver vi så ikke det, vi gerne vil, så er der vel kun én at bebrejde. Én selv.

What to do, så?

Det kan være svært at føle, du har kontrol over din karriere – især hvis ikke du har lavet en plan.
Du kan også prøve at tænke mere fremad og lave en plan; måske ved du, hvad drømmejobbet er, og så kan vi lave planer for vejen frem mod det.
Det kan også bare være, du ikke er sådan en der planlægger – og det er helt okay.
Men der er noget at gøre. Og du kan starte med at søge afklaring om, hvad det er, du gerne vil og hvordan du kommer derhen. 
Det vil jeg meget gerne hjælpe dig med.
 
Og så vil jeg på det kraftigste opfordre dig til at skæve lidt til interessante pointer i John Krumbolttzs bog: Making the Most of Happenstance in Your Life and Career. Han skriver om at Luck is No Accident og opfordrer os til at anerkende de muligheder, der popper op hen ad vejen. Og hvordan vi fjerner det pres, der kan føles i forbindelse med de valg, vi skal tage.
  
Okay – men hvad er pointen så?
Det er, at du ikke behøver lægge en plan. At du skal holde fast i drømmene – og give dig selv lov til at være nysgerrig og følge nye muligheder. Men også at du skal tage bevidste overordnede valg om, hvilke ingredienser, der skal være i dit jobliv.

Og at

  • du på et overordnet niveau må blive mere bevidst om, hvad du brænder for, for det er det, du skal fylde dit jobliv med
  • du skal lade lysten påvirke dine valg og stoppe op og skifte retning hvis du ikke længere er glad i dit job
  • du både som ung og mere livserfaren kan have brug for én at sparre med om dine valg
Det er følelserne mere end fornuften, der definerer, om du er havnet på rette hylde. Du kan ikke have et jobliv, hvor alene ansvaret, lønnen og titlen er de fede ting, mens jobhverdagen er blottet for glæde, begejstring og taknemmelighed. Følelser.
 

Måske vil du ikke søge hjælpen og afklaringen lige nu, og det er helt dig, der afgør det; måske er timingen bare ikke helt rigtig.

Men vær i det mindste opmærksom, åben og nysgerrig og overvej, hvordan dit netværk kan hjælpe dig.

 

Eller benyt dig af, at vi nu har taget hul på sidste vintermåned. Måske er det nu tydeligt at du må bruge den del af din tid som hjemsendt optimalt. Det er nok på høje tid at blive bevidst om, hvad du vil med dit jobliv.

 
Der er lysere tider forude💚
 

God arbejdslyst.