Corona-Coping.

nov 3, 2020

Ensomhed, længsel efter at se folk IRL. Ja – in real life (spørg en teenager). Corona-hjemsendelse på ottende (8.!) måned slider på folk.

Ekstroverte mennesker har sociale behov, der ikke bliver dækket. Og introverte føler sig ensomme, fordi jobbet har været linket til social kontakt.

Jeg har talt med folk, der i starten af sin hjemsendelsesperiode nød den nyerhvervede og midlertidige hjemmearbejdsplads utroligt meget. Men som nu, hvor det midlertidige er forlænget af flere gange, kan mærke et meget hurtigt dalende niveau af begejstring.

’Hæve-sænke-bordet’ i virksomheden er udskiftet med en ’skift-mellem-bord-og-strygebræt’-nødløsning i soveværelset; et rum, hvor man i øvrigt opholder sig de fleste af døgnets timer, kun afløst af spisepauser i køkkenet og familieaften i stuen.

Tvangsindlæggelse hjemme, som én beskrev det.

I bogen ’Palle alene i Verden’ af Jens Sigsgaard vågner Palle op i en verden, der er tom for mennesker. Han bevæger sig i tomme gader og kan gøre, hvad han vil. Han kan hente de penge, han har lyst til, i en bank, der er tom for mennesker. Han kan sætte sig op i førerhuset på en brandbil og styre den hvorhen han vil, flyve til månen i en flyvemaskine (ja – den var nok ikke gået i dag, den med flyet; forholder mig slet ikke til at det endda nok skulle have været en raket (pyt)) og spise al det slik, han orker, i slikbutikken, hvor der heller ingen mennesker er. Men han bliver ikke ved at nyde det, for han har ingen at dele sin glæde med. Ingen at tale med, ingen at få et knus af.

Palles oplevelse var en drøm.
Corona-situationen er ikke en drøm.
Det er imod vores natur at være overladt til os selv – vi har brug for kontakt med andre. Hvad gør vi så?

Der er noget, vi skal huske os selv på. Hensigtserklæringerne.
Der er også noget, vi kan gøre. Konkrete ting, vi kan tage fat i.
Her er, hvad jeg og et par gode power-quinde-makkerinder har brainstormet os frem til. Together-Everyone-Achieves-More.

Respektér, at vi er forskellige

Vi har brug for at stå sammen (jaja, hver for sig…). Og acceptere, at vi har forskellige behov. Nogen trives fint derhjemme, mange gør ikke. Nogen bor alene og de sociale behov, der normalt dækkes når man møder ind på sit job, står tydeligt frem. Andre er meget bekymrede for situationen og uvisheden præger tankerne. Alle reaktioner er okay, de er bare forskellige. Husk dig selv på det, når den indre corona-politimand begynder at råbe op.

Tal sammen

Vi skal turde tale om det – så kære HR-funktion og kære leder: sæt ord på. Højt. Tal om trivsel og mistrivsel, ensomhed, stress og flow, dårlig samvittighed over sygedage samt forventninger om tilgængelighed. Hav mod til at tale med de hjemsendte om bekymringer. Ring til en kollega, brug en halv time på at høre lidt om, hvordan hverdagen går. Sæt dig med en kop god kaffe eller te – nyd den halve time. Dét er også arbejde.

Vælg til – og fra

Hvis dine tanker overmander dig med negative inputs, så afled dig selv. Flyt dig fysisk fra det sted, du opholder dig: hent et glas vand, gå en lille tur uden for dit hjem, sæt din yndlingssang på eller tag en guidet meditation i ørerne. Og hvis du ikke kan holde ud at høre flere coronahistorier; så lad være med at læse nyheder. Tag en pause fra internettet, fjernsynet og radioen. Det er et bevidst fravalg – og det er okay!

Virtuelle get-togethers

Genindfør forårets virtuelle fredags-fyraftens-øl eller -kaffe. Den, hvor I mødes på Teams når arbejdsdagen slutter om fredagen og ønsker hinanden god weekend. Jeg kender en leder, der i sin virksomhed har erstattet den sædvanlige, nu aflyste, julefrokost med en virtuel en af slagsen. De har hyret en ekspert til at lave en virtuel ølsmagning. Følg det gode eksempel (ja – øl kan også være uden alkohol), og spis en sildemad til – mens du snakker med dine kolleger i jeres virtuelle rum.

Den 5. oktober 2020 meldte Arbejdstilsynet ud, at de ville føre ”Coronatilsyn” i virksomheder i de efterfølgende uger. Jeg nåede at tænke på strygebrættet og ensomheden inden jeg opfattede, at tilsynet angik butikker, restauranter og barer, slagterier og minkfarme, og at det var for at forebygge smittespredning af COVID-19.

Og hør lige: det er derfor, vi gør alt det her. Ned med den smitterisiko, så vi kan få vores hverdag tilbage. Indtil da: husk at tænke på, hvor fedt et fællesskab, vi egentlig udviser. Og det er modsætningen til ensomhed.

Det bliver godt igen

Kærlig hilsen